EditLe vénérable W. (2017)

”En magtdemonstration,” skrev franske Télérama om Barbet Schroeders dokumentar og peger på den modige opbygning: Først lader instruktøren den buddhistiske munk Ashin Wirathu til orde, nysgerrigt og uden konfrontation. Først derefter åbnes skuffen med righoldig dokumentation – især hemmelige mobiloptagelser – der får munkens hykleri til at stå i flammer. For gik man og troede, at buddhistiske munke altid er fredselskende og næstekærlige, må man efter ’The Venerable W’ revidere sine antagelser. Wirathu har én mission: At rense Myanmar for muslimer. Han er ligefrem blevet kaldt ’den buddhistiske terrors ansigt’ på forsiden af Time Magazine. Barbet Schroeder følger den buddhistiske leder under hans racistiske korstog mod Myanmars hårdt plagede Rohingya-mindretal og skildrer, hvordan Wirathus rabiate nationalistiske taler til store folkemængder opildner buddhistiske bøller til at nedbrænde hele landsbyer og myrde beboerne, mens Myanmars regering vender det blinde øje til. Filmen blander mobiltelefon-optagelser af de voldelige angreb på Rohingya-befolkningen, interviews med journalister og mere moderate buddhistiske ledere og en række udsagn fra den kølige, uanfægtede Wirathu. ’The Venerable W’ er den sidste film i Schroeders 'ondskabstrilogi', som i sin imponerende historiske spændvidde også tæller 'General Idi Amin Dada' (1974) og 'Terror's Advocate' (2007). ”Som i de to foregående dele af trilogien viser Barbet Schroeder tillid til publikums intelligens ved at præsentere facts uden at dømme,” skriver det franske magasin Les Inrockuptibles. ”Skurkene her er hverken monstre eller aliens, men mennesker.”